VELUX og Solstro rulleskodder giver ekstra energibesparelser, støjreduktion og sikkerhed til dit hjem. Du tror måske, at rulleskodder kun bruges under varmere himmelstrøg, men de bliver stadigt mere populære herhjemme, da de beskytter dit ovenlysvindue under barske vejrforhold (så de holder endnu længere) og giver dit hjem et ekstra lag af beskyttelse og sikkerhed. VELUX rulleskodder fås med manuel, elektrisk eller solcelledrevet betjening. Solstro rulleskodder fås kun med elektrisk betjening. Både VELUX og Solstro rulleskodder er nemme at monterer både indefra og udefra, så det behøver du ikke at bekymre dig om. Rulleskodder kan også kombineres med indvendige gardiner for at sikre, at de ser lige så godt ud indefra som udefra.